onsdag den 30. november 2011

My girl

til søndags scrap - hvor jeg ellers plejer at nå ret meget - fik jeg lavet 2 LO'er og det kort fra i forgårs!
Lige præcis den dag var jeg i det enkle hjørne, så det er to enkle LO'er I får at se.  

Ok...tiden gik forøvrigt også med at lave en lille stak af disse flotte lysestager! 

mandag den 28. november 2011

et lille kort

For et stykke tid siden fandt jeg et sødt kort på nettet med den fedeste ramme. På siden stod der, at det var en spellbinders, så jeg har ledt og ledt og ledt efter den ramme fra Spellbinders....indtil jeg fandt ud, af at det var labels20 med en oval cirkel skåret ud i midten. Rammen er blevet embosset og har fået et paspartout med en mindre cirkel. Båndet er hvidt satinbånd, som har fået en omgang mistblanding med pink og brun. Jeg har købt en masse små lynlåsposer, som jeg farver mine bånd i. Først sprøjter jeg ned i posen med de farver jeg vil have og så bliver båndet puttet i. Posen lukkes og jeg ælter godt på båndet indtil farven er fordelt på hele båndet. Jeg bruger en pincet til at tage båndet ud, så det kan ligge til tørre eller jeg tørrer det med min fantastiske nye varmpistol fra Ranger! 

Kortets inderside er jeg ikke blevet færdigt med endnu......det er jo ikke ligefrem min stærke side!

torsdag den 24. november 2011

en kalender til scrap

For et par år sidem lavede en af veninderne en kalender til scrap. Den var bare så sød, men jeg vidste ikke helt hvad jeg lige skulle bruge sådan en til. Det ved jeg nu, hvor jeg er blevet storforbruger af scrap.....ja bare det hedder et eller andet med scrap.......scrapevents, scrapmånedspakke, scrapkøb, scrap mig her og scrap mig der....love it! Nåh tilbage på sporet....Jeg har ikke helt styr over mine elektriske køb, har en lidt dum tendens til at smide boner med garentier ud. Vil gerne have styr på hvornår mine månedspakker kommer. Hvornår var jeg egentlig på det der fede kursus, hvornår er det lige der er convent???? Med det samme kom jeg i tanke om Lindas album. Og da Linda var herhjemme i fredags, kunne jeg jo lige sidde og få gode ideer fra hendes, mens jeg lavede mit eget.


Lindas kalenderside er limet fast, hun laver en ny kalender hvert år. Jeg har valgt at min skal være en evighedskalender eller nuerjegtrætafatglopådigjegtrorjeglaverennykalender. Så mine kalendersider er sat fast med en lille clips. Bagpå er en lomme, somman kan stoppe ting ned i. Så er der en lille tag, som linda bruger til at clipse visitkort eller små sedler på(genialt). og der er lineret papir, til at skrive små huske sedler på eller gode ideer.

bare en anden variant 

tirsdag den 22. november 2011

en gave

Et par af vores venner blev morforældre i sommerferien, og da vi fornyeligt var hjemme hos dem, så jeg, at de endnu ikke havde fået billeder op af den lille ny(og de er ellers fuldstændig rundforvirret med deres barnebarn!)
Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave et LO, som de kunne hænge op(hvis de kan li det)
Farverne er ikke så tuttenuttet, da deres hjem/natur ikke er til tuttenut ting. Det lykkedes mig langt om længe at få lokket et billede ud af min veninde, som var godt nok til at lave et stort billede af. I starten fik jeg kun små billeder, og måtte bilde hende ind, at de var alt for kornet på min computer til at jeg kunne se dem(hun er ikke så stærk i det med computere!)
Men her er det så:

Og for at de kan hænge det op, har jeg sat det på et lærred, som jeg først malede helt sort og derefter satte Ole det fast i en svæveramme.
. Det er første gang jeg laver noget der er så personligt og som ikke kan gemmes væk i et skab, hvis de ikke kan li det.Men heldigvis er jeg ikke så sart, så hvis de ikke kan lide det, så må de smide det ud! 

Og så lidt detaljer: 




Det vakte forøvrigt stor glæde, så det var en fornøjelse!

søndag den 20. november 2011

En lille æske med skydelåg

Så på et tidspunkt æsken her på en hjemmeside og fik lige lyst til at lave den nu. Super sød og rimelig enkel at lave....det bliver nok noget nemmere næste gang, for nu har jeg lavet mål og de fejl der skal laves!

Låget sidder fast, men så er der lige en lille skydelem 

Her kan man måske se det bedre? 

fredag den 18. november 2011

Et tag til en syerske

Så havde jeg lige fået en saks af søsteren, den måtte straks bruges.....Ja det lød jo dødflot, normalt ville jeg jo gemme sådan en og gå over nusse på den indtil den var blevet helt slidt, men jeg har bestilt nogle på Ebay(ADVARSEL lad vær med at gøre det selv, det er vanedannende og dyrt!)

Jeg havde en lille rest fra nogle kort jeg havde lavet med denne fine borderpunch fra MS. Jeg har sat halvperler på hullerne. 

Ginen, som er lavet af finer har fået kroppen malet med lyserød cracklepaint. Så har den fået en stump blonde på, et lyserødt skærft og en lille plastikblomst. Lidt perler på halsen og så er hun klar til at komme i byen! 

En lille hjemmegjort båndrulle 


En symaskine købt på Ebay(efter at have fået et par stykke af søsteren) 

Og så bare lige for at vise højden på tagen. 

onsdag den 16. november 2011

De sidste OSHkort

Så er sommerhus sæsonen slut og det sidste OSHkort for i år er lavet. Men jeg kommer stærkt tilbage næste år.
Men I skal selvfølgelig se varianter af den sidste slags:



mandag den 14. november 2011

flere kort til OSH

Så kommer der lige lidt OSH kort igen.


lørdag den 12. november 2011

et kort

Så lige det sidste kort af en række på 4, det har ligget på mit bord i en lille måned, nu måtte jeg hellere tage mig sammen og få det pyntet.

De der perler på bånd er bare så søde til romantiske ting. Den lille sommerfugl fik jeg af min scrapveninder efter turen til Conventet 

Her er limet om en nål med en lille plastikblomst. Kronen har jeg fået af min søster, hun har fundet den på Ebay(har selv købt nogle nu!) 

Og indeni ligger to tags 

Se lige en sød lille engel, som titter frem

Bagpå det store tag er der et skrivefelt, men det havde jeg ikke lige fået taget billeder af! 

torsdag den 10. november 2011

SHINE

Så lige et af min smukke niece. Heldigvis elsker Julie og Sarah at tage billeder, når de er sammen, så her er jo masser af materiale at tage fat i!

Se lige for en lækker sag, som er kommet på min julegaveønskeseddel! 

Hjørnerne er fra Prima og kom i en månedspakke, MUMS. De har lige fået lidt sværte, så de ikke var så hvide, men kom til at se lidt beskidte ud. 

Bogstaverne er lavet ud af stof med lidt riller i og er bare så lækre. Pompom båndet sat rundt i kanten er købt på Ebay eller Etsy...
Cirklen har fået streger i perfect pearl guld og billedets kant er klippet med en mønstersaks og har fået lidt guld ute. 

tirsdag den 8. november 2011

Waiting

Dette papir var også bare for lækkert.

Og lidt detaljer...normalt ville man jo bruge sølv til sort, men jeg synes bare, at guld er så flot til. 



Swirwlerne fra TH er sværtet sorte og har fået clear cracklepaint 

søndag den 6. november 2011

Velkommen

Et lækkert LO med lidt gammeldags papir, jeg var bare helt vild med det papir, da det kom ind af døren for en måneds tid siden.

Jeg har blot brugt blomsterdrager i to størrelser i stedet for retroen. 

og set fra siden: 

Og et nærbillede af titel med pynt