søndag den 18. november 2012

Nye kasser

I scrapfactory så jeg en kasse, som jeg bare måtte eje, desværre var den købt i Netto for et stykke tid siden, så det var bare så ærgeligt! Men heldigvis kom min veninde Anja på en god ide; min far er jo en rigtig handyman, så hvorfor ikke få ham til at lave kasserne, så bliver de også lige den størrelse, som jeg skulle bruge. Nu er der jo ikke langt fra tanke til handling, så jeg fik målt og gjort ved og sendte en forespørgsel til min far. Og i løbet af en lille uge, så havde jeg seks smukke kasser i fyrtræ.
De er så blevet malet og har fået papir på, malet igen, slebet og sværtet. Til slut har min egen "handyman" sat håndtag på og voila: 

 
Her kan man måske ane papiret, det er fra Pion's grandma papir. 
 
Og her sat ind i min reol, som har fået et par ekstra hylder.(Bestå fra Ikea, hjulene er indkøbt seperat) Denne reol kan køres ind under mit bord, når jeg ikke sidder der.
 
Nu tømte jeg jo så den reol og havde brug for en ny reol til mine Sizzix. Ved en fejl fik jeg købt en reol der var for høj. Men heldigvis for det. For her kan jeg nu have alle mine dies stående og min Big Shot ovenpå(reolen kan alligevel ikke komme ind under mit bord). 
 
PS: da jeg sendte billederne af de færdigmalet kasser til min far, for at vise ham hvor flotte de var blevet, havde han sagt til min mor, at han synes jeg havde været noget sjusket med malingen! Heldigvis har min mor lidt mere sans for vintage, så hun kunne jo fortælle ham, at de skulle se sådan ud!

2 kommentarer:

  1. Dejligt med en dygtig far der kan levere efter ordre og sikke en fin orden - uha jeg bliver helt misundelig. SES snart. =0)

    SvarSlet
  2. Det blev vel nok godt med din skuffeløsning - dejligt med handymænd :-) Specielt når man husker at rose dem :-)

    SvarSlet